
Fremtiden er fælles
Kategori: Mellemtrin
Klassetrin: 4.-5. klasse
Fag: Natur/teknologi
Placering: Utzon Center
Naturfag #bæredygtighed #interessemodsætninger #teknologi og ressourer #ressourcebesparende teknologier #miljøvurdering af produkt og produktioner #innovativ tænkning #bæredygtig udvikling #Leg og læring
I denne workshop skal eleverne arbejde med en af de store problemstillinger som den moderne arkitektur står overfor. At skabe boliger som lever op til danskernes standard og forventning og som samtidig tager højde for de klimamæssige udfordringer som traditionelt dansk byggeri udgør for kloden. Det udfordrende ved denne workshop udgøres ikke af et krav om særlig faglige viden eller kompetencer, men af, at eleverne skal arbejde med et velkendt emne på en anden og abstrakt måde. Denne abstrakte tankegange består i at eleverne skal designe et hus til den moderne danske familie. Ikke baseret på æstetiske præferencer, men ud fra de funktioner som et hus besidder og de behov en familie faktisk har. Danskerne som folkefærd stiller meget høje krav til deres boliger og de funktioner og bekvemmeligheder, som vi forventer boligerne levere. Siden 1970’erne har det betydet, at en stor del af befolkningen lever i store parcelhuse med et stort antal kvadratmeter til hver beboer. Parcelhus-formatet er veletableret og er for en meget stor del af danskerne er det naturlige måde at bo på, hvis man er en familie. Hvilket giver sig udslag i at de er ca. 1.1 millioner parcelhuse i Danmark, huse hvor der i gennemsnit er ca. 49 kvadratmeter pr. beboer. Men sådanne parcelhuse, der er meget ressourcetunge at bygge og vedligeholde, er en del af de klimaudfordringer som hele verdenen står overfor. Arkitekter er begyndt at genoverveje hvordan danskerne skal bo i fremtiden. Dette undervisningsforløb tager den problemstilling op og lader eleverne prøve kræfter med arkitekturen på en nærværende og håndgribelig måde.
Lærings og kompetencemål
• At anvende og øve kompetencer i samarbejde.
• At anvende og øve kompetencer indenfor abstrakte koncepter.
• At anvende og øve kompetencer indenfor innovativ tænkning og problemløsning
– Eleven kan perspektivere natur/teknologi til omverdenen og aktuelle hændelser
– Eleven har viden om centrale interessemodsætninger
– Eleven kan sætte anvendelse af natur og teknologi i et bæredygtigt perspektiv
– Eleven har viden om enkle principper for bæredygtighed
– Ressourcebesparende teknologier
– Eleven har viden om enkel miljøvurdering af produkter og produktioner