SAMARBEJDE OG DÉT, DET HAR GIVET OS
Når vi udvikler, gennemfører og videreudvikler undervisningsforløb til de danske skoler, er det meget vigtigt at stille spørgsmål som: Hvad er det for en kultur, vores undervisningsforløb skal indgå i? Hvilke behov har hhv. skolerne, lærerne og eleverne? Hvilke begrænsninger eksisterer der?
I den forbindelse har vi i projektet samarbejdet med forskellige relevante aktører – blandt andet Sofiendalskolen, Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune, DR Skole og pædagoguddannelsen på UCN.
I samarbejdet med Sofiendalskolen har vi sikret brugerinddragelse i udviklingen af vores undervisningsforløb og dermed arbejdet iterativt med forbehold for de erfaringer, som brugerinddragelsen har givet os. Vi har ligeledes benyttet vores samarbejde med Sofiendalskolen til at producere relevant PR-materiale med udgangspunkt i den læring, som vi har opnået undervejs i udviklingsfasen.
JEG SYNES DET ER FANTASTISK, AT BØRNENE KAN KOMME UD OG OPLEVE ANDRE LÆRINGSRUM. DET ER IKKE KUN AT TÆNKE DET ABSTRAKT, MEN KOMME UD OG VIRKELIG RØRE VED TINGENE. DET ER EN HELT ANDEN MÅDE AT LÆRE PÅ, OG DET ER DER RIGTIG MANGE BØRN, SOM HAR GAVN AF.
Kirsten Pedersen, afdelingsleder, Sofiendalskolen
I samarbejdet med DR Skole er vi bl.a. blevet skarpe på formen, vores undervisningsforløb skal have, de elementer, der skal være i undervisningen, og det sprog, vi benytter, når vi taler om arkitektur med elever samt lærere, der ikke har et forudgående kendskab til arkitektur.
For at kvalificere undervisningen, og sørge for at ramme ind i de rigtige fag og et aldersvarende, fagligt niveau, har vi samarbejdet med fagkonsulenter, der er tilknyttet Aalborg Kommunes Skoleforvaltning samt lærere og pædagoger fra Sofiendalskolen i Aalborg.
Her har vi opnået en indgående forståelse af vigtigheden i at tilbyde forskellige undervisningsforløb af forskellig varighed og med forskellig mængde af Før- og Efter-materiale.
I samarbejdet med UCN har vi fokuseret på legens betydning for læring. Hvordan leg er læring. Og hvordan leg har forskelligt udtryk afhængigt af alder, gruppestørrelse og kontekst. Gennem studieprojekter med observationer af konkrete læringsforløb har vi bl.a. undersøgt følgende:
Hvordan kan vi bruge arkitektur til at motivere til leg hos en målgruppe, som ikke længere leger? Hvordan redesigner og gentænker vi læringsmiljø og -metode, så det bliver mere legende? Hvordan understøtter vi læring hos de børn, der har svært ved skolens nuværende format? Hvordan undersøger vi legens betydning for psykisk og motorisk udvikling?
Projektet vidner om, hvor bredt et arbejdsfelt pædagoger varetager. I den forbindelse har projektet været en god platform for pædagogstuderende til at skulle udvikle nye tiltag i en tværfaglig kontekst.
Skole- og fritidspædagoger arbejder bl.a. med en fritidsdidaktik, der involverer dannelsesdidaktikken – og der er leg en vigtig faktor. Ligeledes bruger og skaber pædagoger rum på nye måder og er såvel kulturskabende som afkodere af kontekst med en særlig tradition for (ude)rummet, æstetiske og skabende processer, hvor ét mål er at blive klogere på sig selv og verden.
Projektets undersøgende praksis og tilgang har givet plads til fornyelse og spændende kollaborative processer, hvor pædagogisk faglighed kommer i spil på nye måder. Det er derfor givende for en professionsuddannelse at byde ind og indgå i et sådant samarbejde.
Lasse Thorst Vestergaard, Lektor, Pædagoguddannelsen, UCN.