Undervisningsforløb: Studier og observationer
Et af vores studier er baseret på undervisningsforløbet ‘Arkitektik og matematur’ og inkluderede i alt 120 børn i alderen 6 og 9 år. Forløbet fokuserer på begreber som systemer og skalaer, hvor børnene i grupper skal bygge et rum til et fantasidyr med helt bestemte behov. Initialt bygges en skitsemodel, en prototype, med skumklodser i størrelsesforhold 1:10. En fælles bolig bygges derefter af papkasser i virkelig størrelse, 1:1. Data blev indsamlet fra observationer, interviews og uformelle samtaler med de deltagende børn og deres pædagoger. Undervisningsforløbet var ledet af to facilitatorer fra Utzon Center og til en vis grad støttet af de deltagende pædagoger.
Med indledende viden om additive systemer og skala byggede hver gruppe et rum til et fantasidyr (f.eks. en ‘krokoraff’ eller en ‘eledile’). Udfordringen for børnene var at løse problemet med at konvertere skumklodsmodellen til et papkasserum egnet til det specifikke fantasidyr. Forløbet er struktureret efter en læringscyklus, den udforskende praksis, hvor børnene kunne stille spørgsmål og reflektere, undersøge og planlægge, skab og observere, diskutere og reflektere og rapportere til de andre deltagerne i forløbet.
Prototyper og prototyping
‘Arkitektur er en leg’ set gennem en linse af taktile interaktioner åbner op til at betragte idégenerering som en proces med at arbejde frem og tilbage mellem det, at materialisere ideer og det at manifestere disse i konkrete designs/prototyper. Altså at overveje både detaljer og helhed samt materialer og teksturer. Opmærksomhed på detaljer kan betragtes i forhold til deres æstetiske kvalitet og har fokus på hvordan materialer er udvalgt og bruges til at give form til et design. Et fokus på helhed har med den overordnede komposition at gøre. Dette udvider udsagnet om, at materialer taler tilbage til arkitekten/designeren. Prototyper kan betragtes som et centralt anker for at bringe materielle interaktioner til live samt rammesætte ideer og fantasi. Prototyper opfordrer dermed til diskussion og refleksion. Prototypers ufærdige og dermed åbne karakter inviterer derudover til eksperimenterende måder at opleve fremtidige situationer på, at forbinde abstrakte teorier (f.eks. omkring systemer og skalaer), samt at støtte fantasi og fortælle historier.
Resultater
Overordnet set har de empiriske eksempler belyst, hvordan læringsforløb i ‘Arkitektur er en leg’ kan forstås som fusionerede interaktioner, hvor ’hvad nu hvis’ udforskninger og prototyping/materialitet kom sammen i eksperimenterende handlinger. Det som kan betegnes som fusionerede interaktioner stimulerede børnene i deres refleksioner og rekursive handlinger med hensyn til, hvordan ‘Arkitektur er en leg’ understøttede fantasi og materiale repræsentationer. I denne henseende var det ikke kun omgivelserne og de fysiske ressourcer, der tilbød disse oplevelser, men også den måde, hvorpå forløbslederne fra Utzon Center trådte tilbage og gav tilstrækkelig plads til, at børnene kunne udforske og at bryde grænser. Udforskning og kreativt skabende processer kan medvirke til forandring og mangfoldighed. At holde fast i en sådan konceptualisering af ‘Arkitektur er en leg’, lægger også stor vægt på en etos hvor børnenes stemmer bliver hørt og set.
Afslutningsvis bidrager dette specifikke studie til spørgsmålet om, under hvilke betingelser ‘Arkitektur er en leg’, og hvilke aspekter af leg kan fremme hvilke former for interaktion og læring, det vil sige samspillet mellem arkitektur og det legende og dets praktiske og teoretiske implikationer. Endvidere bidrager undersøgelsen til spørgsmålet om, hvad aktiviteten med at designe et rum og sætte det sammen med andre rum til en bolig til et fantasidyr, kan byde på. Disse bidrag tilføjer til eksisterende viden ved at beskrive, på hvilke måder materialer fremmer legende og kreative aktiviteter. En undersøgende og materiel tilgang inviterer til et legende sind, som igen fremmer arkitektonisk kreativitet i form af fleksibilitet og originalitet.