Via arkitekturpædagogik introduceres børn og unge til arkitekturoplevelse og arkitekturforståelse. Dermed aktiverer de deres personlige erfaringer med arkitektur og brugen af sanser i mødet med arkitekturen.

Arkitektur som metode

I en undervisningssituation, der har arkitektur som afsæt, er det også eleverne, der agerer eksperter på en arkitektur, de kender godt. Som for eksempel klassens rum, skolen, kvarteret og byen, hvor de er vokset op.

Undervisning med arkitektur lægger op til at arbejde stedsspecifikt og med situeret læring. Man får en anden forståelse af et sted ved at være der og at opleve det med alle sine sanser. Derfor kan man med fordel rykke undervisningen ud af klasselokalet og ind i byens rum. Det åbner op for nye kropslige og rumlige erfaringer.

“På Utzon Center tror vi på, at vi skal lære med hænder og hoved samtidigt. Vi tror på eleverne som producenter og som problemknusere med leg, læring og teknologi som omdrejningspunkt. Vi kalder det kloge hænder og skabende hoveder”.

– Matilde Kiib, læringschef, Utzon Center.

På Utzon Center arbejder vi ud fra procesorienterede, multimodale indlæringsteknikker. Den kunstneriske og legende forståelse med den teknologiske indsigt kombineres, og den intuitive væren kobles med det rationelle virke i verden.

Vi tager udgangspunkt i, at arkitekturen både er et sanseligt og kropsligt oplevet fænomen og en rationel og målbar størrelse. Arkitektur kobler naturligt det æstetisk-oplevede med matematik, naturfag og teknologi. Dette gør arkitektur til et ideelt afsæt og en ramme for leg og læring på tværs af fag samt i håndværk og i design. Vi arbejder med en legende og eksperimenterende tilgang, og gennem afprøvninger og iterationer skaber børn selv arkitektoniske løsninger på konkrete udfordringer. Det gælder, når vi arbejder med undervisningsforløb for skoler, familieworkshops, og når vi laver formidlingslag i vores udstillinger.